Wilhelm Tell? Den var dansk først.

Jomsvikingen Palnetoke, en af den danske konge Harald Blåtands mest trofaste mænd, havde tilsyneladende haft nogle sammenstød med Harald gennem tiderne. Palnetoke var en fremragende bueskytte, og han vidste det godt selv. Engang havde han i en rus pralet lidt rigeligt med det og sagt, at han sagtens kunne skyde et æble ned fra en kæp. Kongen tog ham på ordet.

Æblet blev dog ikke placeret på en kæp; for at gøre det lidt mere spændende blev det lagt på hovedet af Palnetokes søn. Og lykkedes det ikke for Palnetoke at ramme første gang, skulle han ikke regne med at leve meget længere.

Toke tog tre pile frem af koggeret; og med den første, som han lagde på strengen, ramte han også det mål, han sigtede efter.

Kongen spurgte nu Toke, hvorfor han havde taget flere pile frem af koggeret, da han jo kun havde lov til at prøve sin lykke med buen én gang. Svaret kom prompte:

For at bruge de andre til at hævne mig på dig, hvis jeg havde skudt fejl med den første.

I Schweiz må de have hørt denne historie, for schweizerne “opfandt” senere Wilhelm Tell, som skulle have udført det samme kunststykke, bare med en armbrøst i stedet. Schweizerne har dog været noget dygtigere til markedsføringen end danskerne, eftersom det er deres historie, der er kendt over hele verden i dag.

Og i dag?

I dag skyder vi med bue på Sydfyn – heldigvis uden æbler på hovedet. Her er der plads både til de seriøse skytter og til alle dem, der bare vil hyggeskyde og være en del af fællesskabet. Kom forbi og prøv.