En historie

       Ulbølle Bueklub


En lille historie som jeg syntes er ret morsom:

Vores bane



Jomsvikingen Palnetoke, en af den danske konge, Harald Blåtands, mest trofaste mænd, har tilsyneladende haft nogle sammenstød med Harald igennem tiderne. Palnetoke var en fremragende bueskytte og vidste det godt selv. Engang havde han i en rus pralet lidt rigeligt med dette og sagt, at han sagtens kunne skyde et æble ned fra en kæp. Kongen tog ham på ordet.

Æblet blev dog ikke placeret på en kæp, men (for at gøre det lidt mere spændende) på hovedet at Palnetokes søn, og lykkedes det ikke for Palnetoke at ramme første gang, skulle han ikke regne med at leve meget længere.


"Nu blev knøsen stillet frem, og Toke manede ham indtrængende til at holde ørerne stive og hovedet højt, samt aldeles rolig stå for skud, når han hørte pilen suse... Dernæst tog han tre pile frem af koggeret; og med den første, som han lagde på strengen, ramte han også det mål, han sigtede efter...

Kongen spurgte nu Toke, hvor det kunne være, at han havde taget flere pile frem af koggeret, da han jo dog kun havde lov til at prøve sin lykke med buen en gang; "For at bruge de andre til at hævne mig på dig, hvis jeg havde skudt fejl med den første""

I Schweiz må de have hørt denne historie, for schweizerne "opfandt" senere Wilhelm Tell, som skulle have udført det samme kunststykke bare med en armbrøst i stedet.

Schweizerne har dog været meget dygtigere til markedsføringen end danskerne, da det er deres historie, der er kendt over hele verden i dag.



https://www.facebook.com/groups/bueklubben/                         Sidst redigeret: sep. 2017